Behandling af

karsprængninger

Hos CURE Esthetics udfører vi behandling af karsprængninger

Formålet med mikro-skleroterapi er at reducere små synlige kar på benene. Nogle mennesker er arveligt disponerede til at få karsprængninger på benene, men graviditeter og stående arbejde kan øge risikoen for at få karsprængningerne.


Vi udfører behandlinger af karsprængninger med karsklerosering på :

  • underben
  • lår

Hvad er karsklerosering?

Karsklerosering


Karsklerosering er en behandling, hvor det medicinske sukkerholdige stof Aethoxysklerol injiceres ind i hver karsprængning med en meget fin nål. Medicinen irriterer karrene, så de hæver og klistrer sig sammen. Karrene har ingen funktion i forhold til kredsløbet, og behandlingen er helt ufarlig. Efterfølgende vil kroppen lidt efter lidt nedbryde karsprængningerne over 2 - 8 uger. Dog kan der opstå nye synlige kar ved siden af det behandlede område, som også skal behandles. Nogle karsprængninger forsvinder efter en enkelt behandling, men oftest skal der 2-6 behandlinger til. Selve behandligen varer 15-30 minutter, og der behandles så mange karsprængninger, der kan nås i dette tidsrum.


Behandlingen kan gentages efter 2 måneder.


Større udbulende karsprængninger og åreknuder kan ikke behandles med denne metode, der skal man henvende sig til en kar-kirurg.


Efter behandlingen er det en god ide at anvende støttestrømper eller fly-strømper i 7 dage. Støttestrømper kan købes på apoteket. Det første døgn anbefales det, at du også tager strømperne på om natten. Lige efter behandlingen anbefales det, at du går en rask tur på 30 minutter, og det bør du gøre dagligt den første uge. Du bør ikke dyrke hård motion eller eller gå i karbad eller svømmehal den første uge efter behandlingen.


Ved behandling med karsklerosering har du efter den mundtlige information hos sygeplejersken og hudlægen  mindst 2 dages betænkningstid, før du giver dit samtykke til behandlingen, medmindre du tidligere har fået foretaget denne behandling i klinikken og samtykket stadig er gældende. Du er velkommen til at medbringe en bisidder ved konsultationen


Hvad koster karsklerosering?


Pris:


Pr. behandling pr. område: 2.000 kr

Er der bivirkninger ved karsklerosering?


Der kan forekomme forbigående mindre gener ved injektionsstederne, så som let rødme, hævelse, blå mærker eller kløe.


Rødme og hævelse svinder typisk efter 2-4 dage mens de blå mærker svinder indenfor 1-2 uger. Pigmenteringer, der ses som gule eller brune pletter i huden svinder indenfor 1-2 måneder, men kan vare op til 1 år.

Sårdannelse, infektion og ardannelse er sjældne bivirkninger.


Ved tegn på betændelse (dunkende hævelse, stærk rødme, pusdannelse eller feber) skal du straks kontakte klinikken, lægevagt eller egen læge.


Behandlingen gives ikke til gravide og hvis du ammer. Det gives  ikke behandling ved kendt allergi overfor indholdsstoffer i opløsningen. Derudover kan du ikke få behandling, hvis du har svær diabetes, svær hjertekar sygdom, svær astma, tendens til blodpropper, har koagulationsforstyrrelser, indtager antabus eller blodfortyndende medicin eller hvis du er i behandling for kræft.


Vi behandler ikke personer under 18 år.

Book tid til konsultation


Konsultationen er gratis